Du vælger en opgave og ikke blot en app.
Vælg et værktøj i biblioteket, eller følg processen som du selv sætter op. Nye medarbejdere kan blive ført igennem forløbet og erfarne hopper direkte ind, hvor de sluttede sidst. Alle veje ender i samme data, hvor ingen oplysninger tastes to gange.
Lån en skabelon. Byg jeres eget værktøj.
Arclo er et bibliotek af brancheskabeloner for gennemprøvede værktøjer fra den daglige drift hos TBP Supply, hvor forretningshemmelighederne er fjernet, så I aktiverer dem med egne ord, på jeres egne data.
Lån en skabelon
Fx „Emballage og indberetning", „Sourcing af priser" eller „Opstart af ny leverandør". Kortet fortæller på forhånd, hvad I får, hvad I skal have klar, hvor lang tid det typisk tager, og hvem der overtager bagefter.
Aktivér den med jeres ord
I skabelonstudiet (Arclo Studio) beskriver I jeres arbejdsgang i dagligsprog uden brug af kode eller større konsulentprojekt, mere enkelt at anvende end et regnskabsprogram.
Brug værktøjet samme dag
Og når det næste krav kommer, låner I den næste skabelon i stedet for at købe endnu et system. Samme indbakke, samme login.
Klip fra systemet i drift hos TBP Supply (demo-visning): hvert kort svarer på fire spørgsmål i almindeligt sprog, før man starter og viser processens byggeklodser.
Én kæde helt fra fabrikkens datalevering til den færdige indberetning.
Vægten registreres én gang, ude hos fabrikken. Derefter følger den varen hele vejen uden nogen gentastning, med fuld sporbarhed tilbage til kildedokumentet.
Forespørgslen til fabrikkerne sendes som ét skema, svarene kommer ind i samme format, og de, der mangler, bliver rykket automatisk. Ingredienslisten fra fabrikken bliver stående som det, den er, hele vejen ned til teksten på designet. Når indkøb er færdig, kvitterer compliance for overleveringen, så begge parter ved, hvornår opgaven skiftede hånd. Og de vægte, I registrerede ved fabrikken, er de samme, der bruges til gradueringen og indberetningen.
Én kæde hvor alt bliver registreret én gang
- 1FabrikVægt, materialer og ingredienser hentes ved kilden
- 2IndkøbOpstartsskema i ét skema, hvor alle leverandører svarer ens
- ⇄ OVERLEVERING MED KVITTERING
- 3ComplianceKontrol af krav hvor intet går videre, før det kritiske er på plads
- 4DesignFiler og korrektur ud fra samme tekst uden gentastning
- 5EmballageMiljøgraduering og gebyr bliver beregnet allerede på tilbudstidspunktet
- 6IndberetningKlar til indrapportering til kollektivordninger i hvert land, I sælger i
Alt er bygget op om de samme fem klodser.
Derfor er det let uden større introduktion at en ny medarbejder kan genkende de fem mønstre uden at skulle lære tyve programmer.
Beslut
Vælg mellem muligheder f.eks. varer, leverandører, priser (valget logges).
Indhent
Send skemaet ud til farbikken og vent på svar. Rykker og påmindelser følger med.
Tjek & godkend
Gennemgå det modtagne og bekræft, og først dér åbner næste trin.
Beregn
Værktøjet åbner forudfyldt og henter satser og data selv, I skal kun kontrollere resultatet.
Overlevér
Næste afdeling kvitterer for modtagelsen med tidsstempel.
Processen er jeres egen, ikke vores.
Ikke to virksomheder arbejder ens, og derfor er jeres forløb ikke fast programmeret. I slår trin fra, ændrer hvem der ejer hvad, og flytter grænsen mellem afdelinger helt uden en udvikler.
Man kan ikke gå videre for tidligt
„Næste trin" er låst, indtil alt det kritiske er på plads og skærmen viser præcis, hvad der mangler.
Intet ændrer sig uden jeres viden
Retter fabrikken en ingrediens undervejs, kommer det ind som en besked, I skal tage stilling til. (alt logges)
Intet falder mellem to stole
Har noget ventet for længe, løftes det automatisk op til ledelsen hvor I selv bestemmer grænsen.
Klip fra systemet (demo-kunde)
Systemet husker, hvad der gik galt sidst.
Den viden, der før forsvandt, når en kollega skiftede job, bliver nu i virksomheden og dukker op igen præcis dér, hvor den skal bruges.
„Sidste gang manglede vi vægtdata fra denne fabrik, bed agenten om det med det samme."
„Sidste gang glemte vi at spørge, hvor mange lande produktet sælges i. Over seks sprog på en lipgloss kræver peel-off-label, så spørg nu, før prisen regnes."
Systemet foreslår en forbedring af forløbet f.eks. et trin, der aldrig bruges, eller en kontrol, der mangler.
Intet ændres af sig selv. Forslaget rulles først ud, når et menneske har sagt ja, og det kan altid rulles tilbage.
Seks sprog på en lipgloss
Ved onboarding af en ny kunde glemte vi at spørge, hvor mange lande produktet skulle sælges i. Først senere viste det sig, at teksten skulle stå på mere end seks sprog og på en lille lipgloss er der ikke plads. Så skal der peel-off-label på, og den koster cirka 2 kr. mere pr. styk, som ikke var med i priskalkulationen. I dag står spørgsmålet i opstartsskemaet, reglen ligger i prisberegningen, og næste gang nogen starter et nyt produkt, spørger systemet selv.
Klip fra systemet i drift hos TBP Supply hvor fabrikken har rettet en ingrediensliste, og intet ændres i produktet, før et menneske har set ændringen og valgt Godkend eller Afvis.
Det næste behov er ikke et nyt system.
Afhængigt af hvilke skabeloner I bruger fra biblioteket, ligger der allerede prisberegning med landed cost, leverandørstyring med varsling 60 og 30 dage før et certifikat udløber, kontrakt- og manualgenerering, emballage miljøgraduering, der regner afgiften ud på tilbudstidspunktet, og et økonomioverblik ovenpå samt budget, likviditet og salgstal på de samme data. Samme indbakke, samme login. Der er ikke noget nyt program at lære hver gang.
Vi søger 10 pilotvirksomheder
Gratis i hele pilotperioden mod feedback og jeres firmanavn på hjemmesiden. Cirka otte uger med en slutdato, kørt på jeres egne varenumre. I er i gang på 2–3 timer.